Indkøbskurv:

00,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

Plusminustable

Innovativt design

Plusminustable er et innovativt hæve sænke bord, som med en unik idé forener funktionalitet og design. Bordets stærke grafiske design visualiserer hæve sænke funktionen. En ”touch” følsom plusknap hæver bordet, og en minusknap sænker det. Bordets enkle og stilrene design hæver det op over traditionelle hæve sænke borde. Plusminus konceptet åbner mulighed for at skabe et sammenhængende kontormiljø med en stærk grafisk signatur.

De touch følsomme plusminusknapper er altid i kontrast til bordpladen, og derved integreres funktionen elegant i bordets design. Den eksklusive bordplade har et enkelt udtryk uden huller til ledninger, som i stedet føres ud over bordets bagkant og ned i en udtræksskuffe til teknik, der skjules under bordpladen. En gennemtænkt løsning, der skjuler ledninger og teknik, forenkler rengøring og giver et ryddeligt miljø omkring bordet. Ønsker man ikke udtræksskuffen, kan ledninger i stedet monteres manuelt på undersiden af bordpladen.

Plusminustable er et kvalitetsprodukt med 5 års garanti på bordets hæve sænke søjler.

Koncept

Den grundlæggende idé i virksomheden salgsstruktur er "business direct to consumer", hvor dyre salgskanaler springes over og bordene sælges direkte til kunden i vores web shop eller fra vores showroom. På den måde kan vi tilbyde eksklusive kontormøbler i et lækkert design til fornuftige priser.

Teknik

Bordpladen er udført i 22 mm mdf med overflade af sort linoleum eller hvid laminat. Understellet er lavet i 3 mm sort pulverlakeret stål. Bordet tåler en max. belastning på 120 kg.

Knapperne er "touch" følsomme og er nedfældede i bordpladen. Knapperne aktiveres ikke, fordi man placerer en kaffekop på dem. Knapperne fåes i sort, grå, hvid og orange som standardfarver. Specialfarver kan bestilles efter ønske. Ønsker man senere at skifte knapfarve, kan det også lade sig gøre.

Hæve sænke søjlerne (DL 6 eller DL11) kommer fra firmaet Linak, som laver markedets mest stabile og driftsikre søjler. Linak giver 5 års garanti på deres søjler. Fødderne er lavet i massiv stål med kraftige filtdupper under for at give optimal stabilitet. Søjler og fødder fås i standardfarverne krom, sort, grå og hvid.

Miljø

Plusminustable har markedets laveste strømforbrug på 0,1 watt i standby funktion og man kan med god samvittighed forlade kontoret uden at slukke for strømmen til sit hæve sænke bordNår man vælger et Plusminustable er man derfor med til at reducere udledningen af CO2.

Hvis muligt genbruger vi vores emballage. Alle vores borde sendes afsted i tre speciallavede papkasser af særlig kraftig kvalitet.
Det tjener to formål. Først og fremmest skal det sikre at bordet kommer uskadt frem til vores kunder, og dernæst at emballagen kan bruges flere gange. Rigtigt mange af vores kunder ønsker at vi monterer bordet. Når vi gør det fjerner vi som en del af vores service alt emballage og tager det med retur til vores lager. Her genbruger vi emballagen og skåner hermed miljøet.

Plusminustable er design, der holder.